|
Når
du har fundet den bolig du ønsker at købe, underskrives som
regel et tilbud og der betales 1% i depositum, når sælger har
godkendt tilbudet, udfærdiges en købekontrakt og der betales et
rest beløb på 9% så der i alt er betalt 10% i depositum,
købekontrakten underskrives normalt inden for 15 dage efter
sælgers accept af tilbudet. Resten af beløbet betales når skødet
underskrives hos notaren. Her er det normalt, at der betales med
banknoteret check, andre betalingsformer er også muligt, det
aftales som regel i hvert enkelt tilfælde.
Optages der lån i forbindelse med købet, er banken til stede hos
notaren, hvor der underskrives på lånet samtidig med underskrift
på skødet.
Omkostninger i forbindelse med køb af fast ejendom
|
|
De samlede købsomkostninger beløber sig derfor ofte til ca.
9-10% af købsprisen.
Eksempel ved køb af nybygget ejendom under opførelse
Er der tale om køb af nybyggeri, er forløbet anderledes, alt
efter hvor tidligt i byggeriet du køber boligen.
Typisk betaler du 2.500 – 6.000 € som depositum/reservation,
derefter rater i forløbet af byggeriet, dette kan varierer fra
firma til firma, dog vil notar proceduren være den samme som
ovennævnt. Derudover kommer 7% IVA (moms) + 1% afgift af den
totale købssum. Men så betales der ikke de 7 % stempelafgift.
Efter købet
Hos S.R. España er vi ikke færdige når du har underskrevet
købsaftalen og deponeret udbetaling. Vor efterkøbsservice finder
vi nødvendig og er sikre på det er en service du vil værdsætte:
-
Vi medvirker altid ved notaren,
hvor skødet skrives og restbetalingen af købet foretages. Vi
sørger for udarbejdelse af refusionsopgørelse, så denne afregnes
i forbindelse med notarbesøget.
-
Vi er behjælpelige med
arrangementer omkring oprettelse af bankkonto, ansøgning af
NIE-nummer, evt. recidencia (opholdstilladelse), køb af bil,
revisor, advokat og andre relevante service ydelser efter behov.
Ved køb af fast ejendom i Spanien!
Området Costa del Sol bærer stadig præg af et hurtigt voksende
marked, og løbende ændringer af lovgivningen og den store
udvikling området har gennemgået de sidste årtier, har betydet,
at ikke al registrering omkring fast ejendom har kunnet følge
med. Der findes således en del, specielt ældre boliger, hvor
dele af ejendommen er uden bygningsattest og således ikke
lovligt opført, eller helt mangler tinglysning. Så du skal være
opmærksom på, at det du køber er korrekt registreret og alle
relevante oplysninger er tilgængelige når du køber.
Når du køber gennem S.R. España har vi indhentet alle relevante
oplysninger på boligen. Vi har undersøgt ejendomsregisteret for
evt. gæld på ejendommen og om alle udgifter knyttet til
ejendommen er betalt.
Købsrådgiver
Købsrådgiverfunktionen, hvor vi finder din nye bolig, bliver
mere og mere udbredt. Drag nytte af vores erfaring og tag os med
på råd lige fra starten. Tag en snak med os om mulighederne.
Vores erfaring er, at du bliver sparet for mange fejltagelser,
sparer megen tid og i den sidste ende kan der spares mange
penge. Denne service tager vi betaling for, men den er alle
pengene værd. For at kontakte os, klik
venligst her
Finansiering
I forbindelse med køb af bolig på Costa del Sol bliver det mere
og mere almindeligt at lade boligen finansiere med størst mulig
belåning, om ikke af anden årsag, så af hensyn til den spanske
arvebeskatningslovgivning.
Tidligere var det almindeligt at finansiere med et spansk
banklån, men da det ofte var en aldersbetinget belåning, betød
det i mange tilfælde at folk uanset deres økonomiske formåen,
kun kunne få en belåning med meget kort løbetid.
I 2004 blev der for danskere ændret radikalt ved dette, idet
bl.a. Nykredit gav danskere mulighed for at belåne boligen med
lån der stort set svarede til de vilkår vi kender fra Danmark.
D.v.s. at man i dag kan belåne boligen med op til 80%, med
variabel eller fast rente og med 30 års løbetid - hvor de første
10 år kan gøres afdragsfrie.
Også de danske pengeinstitutter Danske Bank, Jyske Bank og
Nordea har alle finansieringsordninger herunder ordninger der
specielt tager hensyn til arvebeskatningen.
Udlejning
Flere og flere køber bolig på Costa del Sol som investering
eller som en del af deres pensionsopsparing. Da der ofte er tale
om eget brug i kun kortere perioder, vil det ofte med fordel
være muligt at udleje boligen, således at det i kombination med
en p.t. lav rente og dermed fordelagtig finansiering, kan blive
en bekvem investering der kan blive til glæde for en beskeden
udgift.
Lad os eventuelt stille et regnestykke op, for hvad det vil
koste netop for den bolig du går og drømmer om. |